Select Page

Tavshedspligt Psykologisk Praksis Malm-psykolog

Alle psykologer har tavshedspligt
Tavshedspligten er forudsætningen for at du som klient kan føle dig tryg, og trygheden er helt basal for et vellykket samtaleforløb hos en psykolog. Sammen med de etiske principper og psykologens faglighed udgør den grundlaget for psykologens virksomhed.
Tavshedspligten skal overholdes, uanset hvilke samarbejdsrelationer psykologen indgår i. Det er psykologen, der har ansvaret for tavshedspligtens overholdelse.

Tavshedspligten for psykologer er fastsat i lov om psykologer og omfatter alle psykologer, både autoriserede og ikke-autoriserede. Hos en privatpraktiserende psykolog er tavshedspligten reguleret af sundhedsloven.

Der er situationer, hvor psykologen kan komme ud for at skulle bryde sin tavshedspligt enten som en pligt eller som en ret. Nogle love gør, at en psykolog i få tilfælde har pligt til at bryde
tavshedspligten.

Hvis f.eks. en dommer afgør, at psykologen i retssager skal udlevere de ønskede oplysninger uden begrænsning, har psykologen pligt til at videregive de nødvendige oplysninger uden at afveje og
vurdere situationen. Psykologen har også pligt til at afgive vidneforklaring om forhold, der normalt er omfattet af tavshedspligt, hvis en dommer anmoder om det.

I arbejdsskadesager, i klagesager og i psykologens egne skattesager har psykologen en ubetinget pligt til at videregive de oplysninger, myndigheden har brug for.

Enkelte love kan indeholde en forpligtelse til at videregive fortrolige oplysninger, hvis psykologen vurderer, at en situation er så alvorlig, at det er nødvendigt, at tavshedspligten skal brydes.

Det gælder generelt, at et brud på tavshedspligten forudsætter, at psykologen nøje overvejer situationen, og at psykologen må klargøre og vurdere de foreliggende forhold og foretage en
afvejning af dels hensynet til klienten, dels hensynet til nødvendigheden af at videregive oplysningerne. Hvis der videregives oplysninger, må psykologen kun videregive det, som er
relevant og nødvendigt for en sags afklaring. Psykologen skal ved videregivelsen underrette klienten om, hvilke oplysninger der vil blive videregivet til hvem, og hvorfor det er nødvendigt.
Psykologen skal notere videregivelsen og begrunde den i journalen.

Følgende eksempler er situationer, hvor psykologens vurdering er afgørende for, om tavshedspligten skal brydes:

Psykologen skal ubetinget underrette et barns hjemkommune, hvis psykologen vurderer, at et barn eller en ung under 18 år er udsat eller har brug for særlig støtte – også selv om barnet eller
forældrene modsætter sig underretningen.
I tilfælde hvor psykologen vurderer, at en klient selv eller andre er udsat for åbenlys fare, fx hvis klienten udviser tegn på at være selvmordstruet og derfor skal henvises til psykiatrisk behandling, skal psykologen bryde sin tavshedspligt for at beskytte andres liv og velfærd.
Endelig kan klienten selv ønske, at tavshedspligten skal brydes, og at psykologen skal videregive fortrolige oplysninger til andre. Det kan være til myndigheder eller i forbindelse med forsikrings-sager. I den situation er det psykologens pligt at sikre sig, at der foreligger et informeret skriftligt samtykke til videregivelse af oplysningerne, til hvem oplysninger skal gives, og til hvilket formål.
Hvis psykologen vurderer, at nogle af de oplysninger, klienten ønsker at videregive, er uhensigtsmæssige for klienten, er det psykologens etiske pligt at oplyse klienten om dette.